Forside med nyheder Bestyrelse og kontakter Formål og aktiviteter Indmeldelse Vedtægter Historie Tilbage til Nyhedsarkiv

KLARGØRING OG SØSÆTNING AF BÅDENE

Onsdag d. 3. april mødte 5 medlemmer og startede med at afmontere presenninger og overdækningsstativer på TOULUSE, REGULUS, to Ynglinge og to Skippier. Herefter blev bådene vasket både udvendigt og indvendigt, så de var klar til videre klargøring i weekenden.

Lørdag d. 6. april mødte hele 15 medlemmer i det dejlig vejr
I den ene ende af Nyholm arbejdede et hold med polering, påføring af voks på TOULOSE og REGULUS, samt masteafvaskning og på føring af mastepleje på bådenes master. Holdet afsluttede med at bundmale både TOULOUSE og REGULUS.

Polering
Voksning
Bundmaling
Mastepleje
Færdigt arbejde

I den anden ende af Nyholm arbejdede et andet hold med at polere og vokse to Ynglinge, mens rigning til Skippierne blev fundet frem og efterset.
Master til Ynglinge og Skippier blev efterset og fik mastepleje.

Efter en lille hyggelig frokost med grillpølser og tilbehør blev eftermiddagen brugt til at tilrigge havnen med fortøjninger og fendere, så den var klar til at modtage de søsatte fartøjer.
Til sidst blev masterne rejst på de to Yngling og de to Skippier.


Allerede tidligt på eftermiddagen blev der slået ned på arbejdstempoet, da Det Militære Landshold i sejlsport var tilsagt til at møde om søndagen for at bidrage til forårsklargøringen af bådene.
De 10 medlemmer, som havde meldt sig til klargøring om søndagen fik derfor besked om at de roligt fortsat kunne holde weekend. Bådene var klar til søsætning.

Søndag d. 7. april
Det Militære Landshold brugte så søndagen til at afvaske, polere og vokse de to Skippier.

Mandag d. 8. april tidligt morgen mødte 4 medlemmer. som sammen med de otte fra Det Militære Landshold søsatte bådene og tilriggede de to Ynglinge med sejl.

Yngling løftes
Yngling søsat
Skippi klargøres til fortøjring

Efter en kort frokostpause fortsatte landsholdet ud på vandet i Ynglinge til træning til forberedelse for deres deltagelse i et CISM stævne i Holland, samt civilt EM i Yngling i Østrig.
Det skal nævnes at af de otte fremmødte fra Det Militære Landshold (inkl. Holdleder og træner) er de 6 medlemmer i SIF KBH sejlsport.

Klargøringen er ikke helt færdig, idet både TOULOUSE, REGULES og de to Skippier stadig mangler noget tilrigning inden de er operative, men de er i vandet

                  

Forside med nyheder Bestyrelse og kontakter Formål og aktiviteter Indmeldelse Vedtægter Historie Tilbage til Nyhedsarkiv