Klaus bød velkommen og startede med at anmode om 1 minuts stilhed til ære for SIF Æresmedlemmer:
Jonny Bannow
Hans Aage Nakskow Pedersen
der siden sidste Årsmøde er taget på deres sidste sejltur.
ÆRE VÆRE DERES MINDE
Dagsorden:
Valg af dirigent
Bestyrelsens beretning
Godkendelse af SIF regnskab
Fremlæggelse af budget samt fastsættelse af kontingenter
Behandling af indkomne forslag
Valg af formand
Valg af kasserer
Valg af revisorer og revisorsuppleant
Eventuelt
1.VALG AF DIRIGENT
Bent Raabjerg blev valgt og konstaterede at mødet var lovlig og beslutnings dygtig
Willy blev overtalt til at skrive referat
Der var 19 stemmeberettigede
2. BESTRYRELSENS BERETNING
Beretning SIF ÅRSMØDE 2026
Så er vi godt i gang med 2026, hvilket endnu engang giver os lejlighed til at kigge tilbage på året, der er gået, men også kigge ind i året, vi er godt i gang med.
Der er god gænge i foreningerne, og der bliver dyrket sport og socialt samvær. To ting vi ikke må glemme at have for øje, når vi kigger ind i hvilket aktiviteter, der foregår og tilbydes ude i foreningerne.
Der er sket lidt udskiftning ude i foreningerne, og andre kræfter er kommet til.
Bestyrelsen vil gerne takker de afgående bestyrelsesmedlemmer for deres indsats. For nogen mange års indsats.
Der henvises i øvrigt til hjemmesiden, hvor Foreningerne har oplagt referarter fra deres respektive generalforsamlinger.
Der er cirka 1200 betalende medlemmer, hvoraf de godt 600 er aktive.
Idræt
Der er afholdt SIF mesterskab i Golf afviklet ved SIF KBH foranstaltning.
Der har været deltagelse ved flere DMI-mesterskaber med gode resultater til følge.
DMI:
SIF har for nuværende flg. repræsentanter i DMI's ledelsesorganer og udvalg
Formand Amatør - og ordensudvalg: Simon Schultz-Larsen
Medlem af badmintonudvalg: Klaus Hjorth
Fremtid:
Der skulle efter sidste årsmøde, hvor vedtægtsændringer blev nedstemt have været nedsat et nyt vedtægtsudvalg. Dette skete ikke.
Derfor er hensigten, at der inden sommerferien nedsættes et nyt udvalg, som så har tiden indtil næste årsmøde at komme til enighed, om hvordan de fremtidige vedtægter for Fællesskabet skal se ud.
Der skal en større revidering til.
Vi har et ansvar for at de unge bliver introduceret til den frivillige idræt.
Vi kan være med til at flytte frivillige ud i de civile foreninger, ved at give dem en god oplevelse, mens de er i Søværnet.
Hertil har DMI været i dialog med FC om at der kommer frivillighed på skoleskemaet for de nye værnepligtige.
Eftertanke:
Bestyrelsen er klar over, at der bliver kæmpet med de forhåndenværende midler, og dette kan der ikke takkes nok for.
Det er de frivillige, der holder dampen oppe, og sikrer at vi fortsat har frivillig idræt i regi af Søværnet.
Vi er til stadighed en meget billig idrætsforening uanset hvilken af de mulige idrætsgrene, der ønskes dyrket.
Der er en stor del ikke aktive medlemmer, som vi nyder godt af.
De ønsker ikke noget til gengæld for deres kontingent.
Denne gruppe af medlemmer bliver kun mindre, som årene går. Ikke at vi kan gøre så meget ved den kendsgerning, men hvis vi skal bibeholde eller højne aktivitetsniveauet, skal vi se på, hvad muligheder vi har for at hente indtjening på anden vis.
Til dette skal der siges at SIF er blevet sponsoreret med kr. 10000,- fra Weilbachfonden.
Til slut vil jeg gerne takke SIF bestyrelse samt Foreningerne og deres udvalg for samarbejdet, med ønsket om fortsat godt samarbejde.
Tak for ordet
Der var ingen spørgsmål til beretningen.
Beretningen blev enstemmigt godkendt.
3. GODKENDELSE AF SIF REGNSKAB
Thomas fremlagte regnskab der viste et overskud på 33.713 mod et budgetteret underskud på 15.000
Der kom mange tilkendegivelser og forslag til hvordan man kan øge forrentningen af vores låste midler.
Bestyrelsen vil arbejde på at få en bedre forrentning
Regnskabet blev enstemmigt godkendt.
4. FREMLÆGGELSE AF BUDGET SAMT FASRSÆTTELSE AF KONTINGENTER
Thomas fremlagde budget for 2026 der viste et underskud på 30.000 hvilket bestyrelsen godt kan stå inde for.
Forslag om at få regnskabet fra året før med på udskriftet, så man havde let ved at følge udviklingen.
Hvilket Thomas ikke kan se nogen hindringer for.
Bestyrelsen foreslår uændret kontingent.
Hvis vi forhøjer kontingentet risikerer vi, at alle de medlemmer der ikke bruger tilbuddene opdager, at de betaler til noget de ikke bruger, og melder sig ud.
DMI har fået en del ekstra bevillinger. Det kan være vi skal til at arbejde på at vores kontingent nedsættes.
Uændret kontingent blev vedtaget
5. BEHANDLING AF INDKOMNE FORSLAG
Der var ikke indkommet nogen forslag.
6. VALG AF FORMAND
Klaus Hjorth blev genvalgt med applaus.
7. VALG AF KASSERER
Det hjalp ikke Thomas, at han tilbød jobbet til andre.
Thomas Jensen blev valgt med applaus.
8. VALG AF REVISORER OG REVISORSUPPLEANT Revisor
Henning Grevelund genvalgt for 1 år
Jesper Samming valgt for 2 år
Revisorsuppleant
Ditmar Andersen genvalgt for 1 år.
9. EVENTUELT
Gøtterup ønsker, at en anden overtager hjemmesiden.
Der arbejdes på at få DMI til at de kan klare det.
Nye værnepligtige
Hvordan skal vi tage i mod dem, og få dem ind i folden.
Det kom der til mange forslag
Velkomst folder fra fællesskabet
Velkomst folder fra afdelingen
Indskrevet i undervisningsplanen at SIF vil orienterer om SIF og DMI
Materiale fra DMI
Evt. se på kontingentet
Adgangs forhold til tjenestestederne
Kurt, som er æresmedlem, forsøgte at komme ind på Nyholm, men blev afvist, fordi han ikke var på nogen SIF liste hos vagten.
Hvad vil bestyrelsen gøre ved det???
Det er jo blevet strammet op på sikkerheden over alt.
Derfor er man nødt til, at have et udvalg der altid holder medlemslisten ajourført.
Dem der ikke er medlem af et udvalg, og som ønsker at deltage i generalforsamlinger mm., kan/må bestyrelserne kunne tage sig ad.
Dirigenten takkede for god ro og orden
Klaus sagde tak til dirigenten med et par flasker god rødvin
Klaus takkede Willy for at tage opgaven som referent på sig også med et par flasker god rødvin