Referat af generalforsamling i Søværnets Idrætsforening Frederikshavn afholdt d. 17. marts 2026
Tilstede 34 delegerede
DAGSORDEN:
Valg af dirigent.
Beretninger fra formanden samt udvalg.
Godkendelse af regnskab.
Orientering om SIF og foreningens budget.
Behandling af indkomne forslag.
Valg af formand:
Formand Mia Elise Munkebæk på valg, ønsker ikke genvalg
Valg af kasserer
Thomas Jensen ikke på valg,
Valg af bestyrelse og suppleanter:
a. Næstformand Paw Nielsen ikke på valg
b. Bestyrelsesmedlem Willy Kristiansen på valg, ønsker ikke genvalg
c. Bestyrelsesmedlem Jesper Bagge ikke på valg,
d. Suppleant Pia Grøndal På valg, ønsker genvalg
e. Suppleant Palle Pedersen På valg, ønsker genvalg
Valg af revisor og revisorsuppleant:
a. Revisor Thorkild Carlsen på valg, ønsker genvalg
b. Revisor Viggo Nielsen ikke på valg,
c. R-Suppleant Ken Normann På valg, ønsker genvalg
Eventuelt
1. VALG AF DIRIGENT.
Bent Raabjerg blev valgt som dirigent og konstaterede, at mødet var lovligt og beslutningsdygtig
2. BERETNINGER FRA FORMANDEN OG UDVALG
Formandens beretning
Kære medlemmer, udvalg, frivillige, kære alle velkommen til årets generalforsamling
Det er altid en særlig aften når vi mødes til generalforsamling, den aften på året, hvor vi skifter træningstøj, vaders og løbesko ud med vedtægter, regnskaber, beretninger og valg.
Der er måske ikke helt den samme puls, som når der spilles badminton eller cykles - men det er trods alt det, der får hele foreningen til at hænge sammen.
Heldigvis er vores forening meget mere end papir, paragraffer og dagsordener.
Den består af en masse engagerede mennesker, mange forskellige udvalg og et stærkt fællesskab, som hvert år bliver holdt i gang af frivillige medlemmer, der hver uge lægger tid og kræfter i planlægning, arrangementer og det daglige arbejde, som får udvalgene og SIF til at fungere.
Derfor er generalforsamlingen også en god anledning til både at se tilbage på året, der er gået, og til at sige tak til alle dem, der får tingene til at fungere - både dem på landevejen, i hallen, på banen eller kajen, og dem der arbejder lidt mere i kulissen.
For mit eget vedkommende er denne generalforsamling lidt ekstra særlig.
Efter otte år som formand har jeg valgt at give stafetten videre efter valget i aften.
Derfor er det også en god anledning til at se lidt tilbage på årene - og på det fællesskab, der gør vores SIF til noget særligt.
2025 gik igen helt af sig selv med generalforsamlinger efter nytår, standerhejsning, årsmøde, idrætsdag, budgetmøder og alle udvalgenes aktiviteter henover sæsonen.
Idrætsfællesskabets årsmøde 2025 gik ikke som håbet, blev ærlig talt lidt af en fadæse.
Henover vinteren sidste år, havde vi arbejdet på forslag til vedtægterne, hvorefter der var et par paragraffer, der skulle på valg grundet uoverensstemmelse. Og det er helt fair.
Desværre var der en forening, der nedlagde veto med samme, hvilket betød, at resten af arbejdet var ligegyldigt.
Resultatet blev, at intet blev bestemt.
Det betød også, at det efterfølgende arbejde med at opdatere SIF FRH egne vedtægter heller ikke kunne gennemføres på det nødvendige grundlag. Og derfor fortsat venter på en revidering.
På den mere positive side, kan jeg til gengæld fortælle, at idrætsdagen på Flådestationen den 12. juni, blev endnu en succes.
Mere en 300 kollegaer havde meldt sig til at deltage på dagen. Og SIF var endnu en gang godt repræsenteret ved både AEROBIC, SPINNING, LØB, FLOORBALL, CYKLING og BADMINTON - en ekstra tak til disse udvalg. Og endnu en tak for, at I har tilbudt jeres assistance og bidrag igen i 2026, hvor idrætsdagen vil have fem års jubilæum.
Endnu en gang er det desværre ikke muligt at få alle udvalgene på dagsorden, men I opfordres alle til at møde op og hilse på hinanden og nyde en let frokost sammen med resten af Flådestationens ansatte og ikke mindst se det som en mulighed for at komme og lave reklame for lige netop jeres udvalg.
Sæt derfor kryds i kalenderen til torsdag den 11. juni, fra ca. kl. 0800-1200.
Padel-udvalget fik et flot debutår, og kunne trække endnu flere medlemmer til SIF FRH.
Sidste år nævnte jeg, at vi i kulissen arbejdet på og gik med en drøm om, at Flådestationen kunne få sin egen padel-bane. Men den drøm holdt kun ganske kort.
Som I måske har bemærket har der de sidste par måneder været meget åbent i den sydlige del af Flådestationens område. Hele området er blevet ryddet, for at gøre plads til nye bygninger, og drømmen om at få anlagt en padel-bane er derfor lagt i graven for nuværende.
Så må vi se, hvad fremtiden bringer og giver af nye muligheder.
I forhold til budgetmødet i efteråret var det positivt at se jer alle, og positivt at se, at mange af jer havde taget opfordringen til jer, i forhold til at egenbetalingen og/eller kontingent må stige i takt med alle øvrige udgifter.
Det vil nok kræve et par år, før vi er kommet helt i mål, men alt tæller, hvis Idrætsfællesskabet skal overleve på sigt.
Derfor forventes det også, at alle kommer til at bidrage yderligere ved næste budgetmøde.
Fordelingen af Idrætsfællesskabet midler forløb i god ro og orden, en stor tak til Thomas for netop det.
Som nævnt på sidste års generalforsamling, kan vi altid søge ved Dansk Militært Idrætsforbund, DMI om ekstra midler, hvis der opstår behov for det.
Vi får ikke penge kastet i hovedet, men der er helt klart muligheder.
Fx havde vi mulighed for at søge om støtte til Erik Rasmussen, da han i efteråret deltog ved VM i ISPC i Sydafrika. DMI endte med at godkende et tilskud på 5.000,-. Som sagt, alt tæller.
Endnu en gentagelse fra tidligere år.
For selvom jeg ikke længere sidder med formandskasketten på, når aften er omme, er jeg sikker på, at jeg taler på SIF fremtids vegne når jeg siger, at ALLE, alle udvalg, alle medlemmer og bestyrelse fortsat skal og kan blive endnu bedre til at promovere sig.
Vi bliver fortsat alle sammen nødt til at være ambassadører for SIF, for at vi kan blive ved med at få nye og gerne flere medlemmer.
Det gælder også afgående bestyrelsesmedlemmer og formænd
Samarbejdet med både sergentskolen OG grundskolen ser ud til at fortsætte, men kan stadig blive bedre. Til august starter der fx 100 kadetter i Bangsbo.
Og med den nye 11-måneders værnepligt, de første er allerede begyndt, er der muligheder for at få flere og måske endda yngre medlemmer, og det sagt uden forhåbentlig at træde nogen over træerne.
Uanset om de værnepligtige bliver i Søværnet eller kun er her i 11 måneder, bør der stadig være en mulighed for at få glæde af deres medlemskab.
Men det hele starter blandt andet ved JER.
Alle udvalg skal blive endnu bedre til at reklamere for sig selv, møde nye medlemmer, der hvor nye medlemmer er - det kan være på Facebook, TikTok, Instagram eller andre steder, men fælles er, at det OGSÅ bliver nødt til at være på SIF hjemmeside.
SIF fælles QR-kode sender ikke interesserede ind på netop jeres side, men sender dem til SIF hjemmeside, den bliver I simpelthen nødt til at blive bedre til at bruge.
Det er vores fælles udgangspunkt. Jeg kan tælle på meget få fingre, hvor mange udvalg der fx har fået lagt indkaldelsen til jeres udvalgs generalforsamlinger på hjemmesiden, og for hele 2025 kan det tælles på en hånd, hvor mange der har lavet opslag. Og det er ikke fordi der ikke sker noget i jeres udvalg. Det ved jeg, og jeg ved at I kan gøre det bedre.
Inden vi går over til udvalgenes beretninger vil jeg opfordre jer til at notere jer disse datoer:
- Der kan forventes standerhejsning tirsdag den 14. april, ved klubhuset.
- SIF årsmøde forventes at blive fredag den 29. maj, på Sj. Odde.
- Flådestationens idrætsdag er torsdag den 11. juni.
- Budgetmødet får I besked om senere.
Beretning Aerobic - Spinning afd. 2026.
Vi har haft et godt år i Aerobic/Spinning afdelingen i 2025.
Det går godt til gymnastikken. Der er kommet nye deltager i foråret.
Vi laver konditionstræning, styrketræning med håndvægte og elastikker, samt maveryg træning og udstrækning.
I efteråret var vi ikke helt så mange.
I spinning går det også godt.
Der er kun 12 cykler og i foråret var der 15 personer ønsker at deltage.
I efteråret var vi nede på 14 deltagere.
De kommer ikke alle sammen hver gang, så de deles om cyklerne.
I år er vi oppe på 15 deltagere igen.
Vi kunne godt bruge et par cykel mere. Eller i hele taget udskifte spinning cyklerne, de er godt slidte og er 23 år gamle.
I foråret havde vi forårsafslutning på 2takt, som lavede en dejlig menü til os. Der var stort deltagelse.
Som års-afslutning gik vi på Moby Dick og fik dejlig julebu?et. Igen var der stort deltagelse.
I juni 2025 var vi med til Garnisons Idrætsdag.
Havde et gymnastik hold og et spinning hold.
Igen i juni i år er der gymnastik og spinning på programmet til Garnisions Idrætsdag.
Tak for et dejlig år, og ser frem til endnu et dejligt år i kondirummene.
Tommy Pedersen, formand.
Dan Bertelsen, næstformand
Kurt Kieler Nielsen, kasserer
Margit Mortensen, bilagskontrollant
Finn Nordkap, bestyrelses suppelant
Beretning Bowling
Formandens beretning 5 februar 2026
Så gik der et år mere, med bowling. Vi har ikke mistet medlemmer, og måske kommer der en ny til.
Vi står stadig som passiv medlem i Danmarks Bowlingforbund
Og har P.T ingen medlemmer der spiller kampe, endnu.
Men hvem ved, da nye medlemmer betyder at gennemsnitsalderen er ændret
Fra 70 år, til 50 år. ( måske lidt lavere )
Generalforsamlingen er afholdt den 5 Februar.
AKTIVITETER:
Vi havde opstart den 21 / 8- 2025 , og igen i år var vi en tur i MAXIMUM I Aalborg, hvor vi havde inviteret vores respektive partnere med ( egen betaling
Vi startede med lidt at spise, hvorefter vi selvfølgelig spillede lidt bowling i en times tid. Det var rigtig hyggeligt, maverne blev fyldte og lidt motion bagefter.
I December, havde vi igen i år lidt sjove spil, til en juleturnering, alle hyggede, og der var præmier til de flittigste.
Vi er alle fortrøstnings fulde , vi træner flittigt og husker at hygge samtidig.
Men man kan mærke at der er fremgang på spillerne, de bliver bedre.
Så de/os gamle må steppe op og spille op til vores bedste.
Vi har stadig ikke afholdt klubmesterskab/pokalturnering, og Fidusen er
Stadig i bero.
VENLIGST HENRIK FREDERIKSEN Formand
Beretning Badminton 3
Sæsonen 2025/26 har budt på mange kampe, hvor sveden er perlet frem.
Dejlig med så mange kampklare spiller.
Der var 2 tilmeldt DMI mesterskab hvor Morten Hansen og Karl Jørgen Dahl Albreksen blev nr. 4 i herre doubel.
Der er fint fremmøde om torsdagen, men det kniber lidt om mandagen, hvilke muligvis skyldes tidspunket, og de manglende pølser.
Hallen er til rådighed
Mandag kl 1900-2100
Torsdag kl. 1800-2000
Lørdag formiddag, hvor der også spilles pickleball, hvilket Kent er ansvarlig på.
Der har i sæsonen været afviklet påske-og juletuneringer.
Julefrokost var på Cafe feen, hvor Kent & Bente stod for underholdningen.
Stemningen var god og nogle gik fra den ene fest til den næste. Godt gået.
Vi ser frem imod at skulle undvære hallen i skoven ,når vi starter efterårets sæsonen og der arbejdes derfor med at finde et alternativt sted at spille
Det vil i høre nærmere om senere
Beretning Floorball
Referat se deres hjemmesiden
Beretning Flugtskydning
2025 var igen et dejligt aktivt år i udvalget, vi havde 25 skydninger.
En tur på hjortebanen, d. 23. marts hvor der også var riffel indskydning. Og så skød vi lerduer hver uge fra marts til september, i alt 24 gange.
Den 13 september holdt vi lokal mesterskab i Ålbæk, hvor vi skød jagtskydning og trap.
Vinder i jagtskydning blev Kasper Holst med 20 duer ud af 24, toer blev Kim Gustav og treer blev Peter Johansen med henholdsvis 19 og 18 duer.
Vinder i Trap blev Kim Gustav med 21 duer ud af 25, toer blev Kasper Holst med 20 og på tredje pladsen var der to mand med 19 duer, det var Peter Johansen og Erik Pedersen.
Efter endt skydning blev der spist pølser og drukket en forfriskning efter eget valg, under spisningen blev der uddelt pokaler og medaljer til de dygtige skytter.
I løbet af året var der 21 der deltog i en eller flere aktiviteter, det gav i alt 158 deltagere i de 25 skydninger.
I år startede vi igen ud med at tage til Vesthimmerlands skydecenter, det var i lørdags, hvor vi havde 3 timer fra klokken 12, med indskydningsbane og hjorte/ grise bane, dvs. både 50 og 100 meter.
Og så skyder vi lerduer som før resten af året.
Vi tager muligvis til nogle andre baner i løbet af året, bare for at prøve noget andet, men det snakker vi om til skydningerne.
Jeg håber at vi kan blive lidt flere aktive i år, da det bliver sjovere, jo flere vi er, og vi kan jo se at træning virkelig giver bedre skydning.
Henrik Kofod.
Beretning Cykling
Vi er glade for at så mange fra sidste år, allerede har meldt sig under fanerne igen i året og betalt kontingent, nået må vi gøre rigtigt, men vi vil gerne gøre det bedre endnu.
Året 2025:
Vi havde standerhejsning og puttet luft i slangen 02APR25, hvor der blev cyklet en tur i oplandet og efterfølgende hygge med lidt at spise.
Vi har afholdte nogle pølse cup i 2025, det har været hyggeligt med en pause, fra arbejde og cyklen.
Vores weekendtur blev afholdt 29-31SEP25 i Bjergby gamle plejehjem.
Vi var 5 afsted.
Vi ankom fredag efter arbejde. Racerene cyklede der til, og MTB brugt bil og efterfølgende cyklede.
Lørdag morgen gjorde vi cyklerne klar igen og drog ud i området og kom trætte tilbage.
Lørdag aften støtte der medlemmer til, som ikke havde mulighed for at deltag i hele weekenden og hygge med mad, snak og en øl.
Søndag cyklet racerene tilbage til FLS, MTB pakket bilerne og forlod også stedet.
Vi afholdt klubmesterskaber og standernedhaling den 17SEP25.
I år var der kun race og MTB. Vi tog ud på nogle ruter ved Frederikshavn, for at skille får fra bukken og det skete.
Klubmeterskaber 2025:
Landevej racer Michael Mattinussen
MTB Peter Parbæk (stensikker)
Vi hyggede, spiste og slukkede tørsten efterfølgende i byg 9.
Året 2026:
Vi planlægger stadig på at afholde pølsecupper i 2026.
Jeg opfordrer alle til at møde og deltage i disse i 2026, selv om man ikke har været ud og cykle, der er altid plads til en mere.
Vi melder det ud via FB, hvor og hvornår de kommer til at forgå, husk at melde til, da der kun bliver smidt det antal pølser på grillen som der er tilmeldinger til.
Vi snakker om at cykle nogle ture til Skagen, i sommerferien.
Formanden og Kasseren var til budget møde med SIF FRH og fremlagde vores ønske om tilskud. Vi fik næsten det vi havde bed om, kasserne fremlægger herom sener.
Vi hejser stander den onsdag 29APR26, vi gør det sener end sidste år, da vejret ikke var fedt, prøver vi at skyde det og afholder klub mesterskabet onsdag den 16SEP26, sammen med standernedhaling.
Vi var i Bjergby sidste år, det har vi været to år nu, så vi kikker ind i et nyt sted,
Vi har snakket om at leje et sommerhus, det bliver i uge 35 (28-30AUG26).
Nogle ide til hvor i landet vi skal tage til, gerne indenfor cykle afstand fra FLS.
Sidste år satte vi kontingentet op til 150,00 kroner pr år, det ændres der ikke på i år.
Bestyrelsen har besluttet, at der vil blive givet 100 % støtte til startgebyret ved vores klubmesterskab og DMIs Landsmesterskaber.
Derudover ydes der et tilskud til 2 løb efter eget ønske, på 100,00 kroner pr. løb, der køres i vores klubtøj.
Jeg vil minde jer om SIF Frederikshavns generalforsamling tirsdag den 17MAR26, i messen, det vil være dejligt hvis flere end formanden og kasserne dukker op.
Her med afslutning på bestyrelsens beretning.
Jesper Nielsen
Beretning Golf
Jeg vil starte med at sige vi har fået 7 nye medlemmer i år.
Den 26. april startede vi med træning hos Phillip og Claes i Frederikshavn Golfklub.
Der var et stort fremmøde. Måske pga det fine vejr vi havde bestilt eller nogen af os trængte til at få vinterens rust banket af.
Den 10. maj startede vi vores spilleprogram i Sindal Golfklub.
En flot dag, vi golfere kan lide. Til frokost fik vi en dejlig tapas.
Klubben har ikke et betjent café, men masser af spisepladser og frivillige, der sørger godt for os.
En dejlig start på sæsonen.
Den 22. juni spillede vi i Sæby.
Scores var meget flotte den dag, så det generede os ikke at de var i gang med et større arbejde på banen.
Den 13. juli var vores "tur ud af huset" hvor vi kørte til Mariager Golfklub.
Banen er ret kuperet og ikke nem, så vi havde lejet 4 buggies, hvilket er ret usædvanligt.
Der har i mange år stået en farvestrålende ko ude ved banen, men i år var det en elefant også malet i alverdens farver.
Den 16. august afholdt vi klubmesterskaber i Frederikshavn Golfklub.
I herrerækken blev det Jørn Sivertsen, der løb med sejren, og i damerækken blev det Trine Haukali.
Den 15. september spillede vi i Hirtshals Golfklub.
Det skulle egentlig have været Hjørring Golfklub, men vi havde hørt at deres bane ikke stod så godt på daværende tidspunkt.
Den 28. september på en smuk efterårsdag spillede vi den sidste match i Hvide Klit Golfklub og banen stod flot og der blev også lavet flotte scores.
Den 25. september modtog vi i SIF FRH, IFAA, HGI og JGKI en invitation fra Henrik Nielsen formand for Aalborg Kaserne Idrætsforening Golf, til at deltage i AKIF OPEN 2025, der blev afholdt i Frederikshavn Golfklub.
Vi vandt holdturneringen og dermed den nyindstiftede vandrepokal.
De individuelle resultater blandede vi os ikke i.
I samme forbindelse fortalte Henrik Nielsen, at de havde købt ens poloer med broderi på bryst og skulder til 175 kr (daværende pris) hos Abacus.
Han undersøgte, om vi også kunne, og det blev bekræftet.
Jeg sendte en mail til Morten Jensen, der er Sales Manager i Danmark, men har endnu ikke modtaget svar.
Ulla Nilsson
Beretning Løb/svømning
Generalforsamling i SFLK (løbeklubben) den 26-2
Vi er pt 9 medlemmer
Har deltaget i 10 løb i 2025
Løbene er Skagen Maraton,Fakkel Løbet,Smuk jul,Gøteborg halvmaraton, Lillebælt halvmarathon, Knæk cancer, Løkken halvmaraton, Hospice Vendsyssel støtteløb, Blokhus løb og DHL
Ken Normann
Beretning Petanque
SIF Petanque generalforsamling 3. marts 2026
Petanquesæsonen startede vanen tro med en arbejdslørdag. Hvor 3 arbejdsivrige mødte frem og gjorde banerne klar gjorde rent på terrassen m.v. så det hele var klar til sæson starten 15. april.
Der var så dejlig morgenmad med en lille en som belønning.
15. april blev skudt i gang med Hennings kanonsalut og spillet begyndte.
Derefter var det jo hver tirsdag og der var nu mulighed for at skrive til gruppen på Messenger, når man havde mulighed for at komme.
Det er et rigtig fint system, så man ikke mødte op forgæves og skulle spille med sig selv.
14. juni var vi Sulbæk i Pia Lykkes sommerhus som var base for strandpetanque.
Dejlig solskin med frisk blæst og en bred strandbred.
Vi var vist alle vindere denne dag, som også var hygge og grillmad.
Tirsdag 24 juni var der klubmesterskab single.
Der var mulighed for at få frokost i cafeteriet inden konkurrencen begyndte og der var indbygget en kaffe-the pause for at stresse lidt af i den intense kamp.
Damesinglemester blev Margit skarp forfulgt at Britta og herresinglemester blev Per endnu skarpere forfulgt af Henning. Tillykke til jer.
Efter de hårde kampe var der grillehygge arrangement.
Tirsdag 29 juli var det så tid til double mesterskaber opbygget efter samme model som singlemesterskabet,
Klubmestre blev Lillian og Henning foran Britta og Knud. Tillykke til jer også.
Tirsdag 2. december blev vores julekomsammen afholdt for 2. gang hos Birgit og Per.
Det var igen et pragtfuldt arrangement med god stemning og godt humør.
Pakkespillet blev afviklet lidt anderledes end vi var vant til ved hjælp af et spil kort.
Det krævede, at vi skulle flytte os lidt rundt ved bordet, om det var en succes skal være usagt, men vores sæson 2025 har været en succes og bestyrelsen har lavet oplæg til en ny successæson i 2026.
Johnny Gajhede
Beretning Sejlsport
Referat af generalforsamlingen i SIF FRH sejlsportsudvalg afholdt i klubhuset torsdag den 12 marts 2026
Tilstede 4 medlemmer
Dagsorden
1. Valg af dirigent
2. Godkendelse af dagsorden
3. Bestyrelsens beretning
4. Godkendelse af regnskab
5. Indkomne forslag, samt fastsættelse af udvalgskontingent.
6. Valg til bestyrelse
o Formand Rune Muff Smedegaard, på valg.
o Næstformand Jesper Bagge ej på valg
o Kasserer Thomas Jensen, ej på valg
o Bestyrelses suppleant Ken Norman, på valg
o Revisor Viggo Nielsen, på valg
7. Eventuelt
Ad 1
Willy valgt som dirigent og referent samt stemmetæller
Konstaterede at mødet var lovlig og beslutningsdygtig i henhold til vedtægterne.
Ad 2
Dagsorden godkendt
Ad 3
Folkebåd har sejlet en del med kadetter, men de glemte at melde sig ind og deltage i forefalden arbejde.
SIF polaris har stadig motorproblemer.
Der er stadig problem med opbevaring af sejlmateriel.
Ad 4
Thomas fremlagde det reviderede regnskab,
Regnskabet blev godkendt.
Ad 5
Der er indkommet et forslag
Foreslår at vi sætter SIF FRH sejlsportsudvalg i bero på ubestemt tid.
Begrundelse
Der mangler medlemmer der vil gøre en indsats for at materiellet kan fungere.
Der er var kun 8 betalende medlemmer, så det er svært at leve op til SIF FRH vedtægter om 10 medlemmer for at der kan være et udvalg.
De tilstedeværende vil overlade værdierne til SIF FRH og SIF FRH fiskeudvalg
Så er man klar til der igen bliver interesse for sejlsport.
Hermed erklæres generalforsamlingen for afsluttet.
Willy
Beretning Århus sejlsport
2025 har været et år, hvor vi har set en fremgang i sejladsen, og et større antal interesserede nye medlemmer.
Vi håber på endnu flere medlemmer i 2026, og at det vil få os endnu mere på vandet.
En udfordring ved få medlemmer har tidligere været at båden har lagt nærmest ubenyttet hen, men i år har vi fået udnyttet sejlbåden mere end tidligere.
Herigennem en blanding af introsejladser med interesserede nye medlemmer, eller kapsejlads om onsdagen.
Vi håber forsat at kunne finde nye medlemmer i Marinehjemmeværnets flotiller i Østjylland og samtidig udbrede kendskabet til ansatte eller tidligere ansatte i lokalområdet.
Uagtet et relativt lavt antal medlemmer er det afdelings ønske at forsætte sejlsportsafdelingen i Aarhus.
Vi håber ikke at dele skæbne med de andre, nu lukkede, afdelinger i det nedlagte SIF ARH.
SIF FRH sejlsport ARH afd. havde i 2025 15 betalende medlemmer.
Efter 20 år, hæves medlemskontigentet fra 200 kr. til 300 kr.
Initiativer for 2026:
Hvervekampagne - planlagte gæstesejladser for potentielle nye medlemmer.
Fast ugentlig sejldag - Onsdags kapsejlads - med opslag på facebookgruppen (Michael Mousten er POC)
Weekendsejlads fx Samsø Rundt By Night i august.
Sommerfest på båden (og Andreas' båd)
Vedligeholdelsesdag med grill og øl, i april
Aktiv moment i HJV øvelse.
Samarbejde med SIF FRH, som vi nu er underlagt, kører godt.
SIF FRH er en mere aktiv afdeling af SIF end ARH var (i de sidste år).
Det var ærgerligt at SIF ARH ikke kunne fortsætte, men vi skal være glade for at være kommet under FRH.
SIF REX er ved at være slidt, og har behov for at en mindreoverhaling på en række sliddele.
Det er vores mål at komme i mål med dette så billigt som muligt.
Kort gennemgang over året (2025) for SIF FRH sejlsport ARH afd.:
Vinter: SIF REX på land (med rig)
Maj/juni: klargøring: bundmaling, søsætning, m.m
Juni-september: kapsejlads, og intro sejladser,
Oktober: SIF REX på land (med rig)
Formand for SIF FRH sejlsport ARH afd.
Andreas Schmid
Beretning Skydning
Formandens beretning for SIF Skydeudvalg 2025
Mødeaktivitet - Vi har deltaget i et budgetmøde, samt holdt 3 bestyrelsesmøde.
Tiden er i øvrigt brugt til at få styr på diverse våben godkendelser, og få sat os ind i alt, der vedrører
Vi har via SIF-Frederikshavn ansøgt om midler ved DMI og fået disse, rest-beløbet gennem SIF og har i den forbindelse bestilt 2 nye pistoler: .22 S&W og 9mm Canik.
Konkurrencer:
Erik har været udtaget til landsholdet i IPSC, og har været i Afrika i år og skyde VM.
Jørgen har både som arrangør og hjælper (sammen med 2xHenrik) deltaget i terrænskydning i Aalbæk.
Der har i året været afholdt en grill-aften samt en julefrokost, som begge var gode arrangementer, og som er noget vi skal bibeholde.
Vi har desuden til (næsten) samtlige skydedage været beriget med hjemmebag fra Søs, en stor tak for dette, som vi alle nyder og håber fortsætter fremover.
Med disse ord vil jeg overlade min beretning til udvalgets medlemmer.
Michael Brandenhoff
Beretning Sportsfisk
Så er det tid til et tilbageblik på året der er gået, her i sports?skeudvalget.
Vi har haft mange gode dage og aftener i godt selskab, forenet af vores fantastiske hobby.
Året startede med generalforsamlingen, der blev fulgt op af en klubaften, med fokus på vedligeholdelse af hjul.
Vi fik klargjort vores både, men desværre har der været mange problemer med Polaris, hvorfor vi måtte tage den ud af drift, hvilket har gjort at sejladsen i den har været minimal.
Disse problemer er stadig ikke løst, men vi håber den kan blive sejlklar i løbet af foråret.
SIF Ejø har heldigvis været sejlklar, så der har været mulighed for at komme på vandet og ?ske.
Vi kom også på vores årlige lokalmesterskab i P&T, denne gang ved Ny Thorup Fiskepark.
En kysttur med ?ue og spinner var også på programmet, og som noget nyt, havde vi en tur til Elling Å med overnatning i spejderhytten ved åen.
I den anledning vil jeg minde jer om vores 4 medlemskort til Frederikshavn lyst?skerforening, der bl.a. giver adgang til Elling Å.
I efteråret var der arrangeret en familie og aftentur med det historiske skib W. Klitgaard, hvor der blev ?sket efter makrel i farvandet ud for Frederikshavn.
Efteråret bød også på en weekendtur til Gudenåen, hvor der blev overnattet på Langå Camping, der ligger lige op til åen.
Fiskeåret i SIF regi blev afsluttet med en tur på Flådestationens Sydmole, hvor der også blev kåret en lokalmester.
Årets arrangementer viste endnu engang, at vores medlemmer er gode til at bakke op om arrangementerne, og samtidig være med til at skabe et fantastisk sammenhold i udvalget.
Jeg vil også takke bestyrelsens medlemmer, for det fantastiske arbejde de lægger i vores udvalg.
Der var spørgsmål vedrørende baneleje, som blev besvaret.
Regnskabet blev godkendt
4. ORIENTERING OM SIF OG FORENINGENS BUDGET
Intet nyt vedrørende SIF fællesskabs vedtægter
Thomas orienterede om økonomien til Frederikshavn
5. BEHANDLING AF INDKOMNE FORSLAG
Der var ingen forslag
6. VALG AF FORMAND
Jesper Nielsen blev foreslået og valgt uden modkandidater
Valgt til 2028
7. VALG AF KASSERER
Kasserer Ikke på valg Thomas Jensen valgt til 2027
8. VALG AF BESTYRELSE OG SUPPLEANTER
a. Næstformand Paw Nielsen På valg, ønsker genvalg
Paw Nielsen valgt til 2028
b. Bestyrelsesmedlem Willy Kristiansen på valg ønsker ikke genvalg
For at udnytte vedtægterne blev Kenn og Tobias foreslået
Kenn Thomsen valgt til 2028
Tobias Mortensen valgt til 2027
c. Bestyrelsesmedlem Jesper Bagge På valg, ønsker genvalg
Jesper Bagge valgt til 2028
d. Suppleant Pia Grøndal På valg, ønsker genvalg
Pia genvalgt for 1 år
e. Suppleant Palle Pedersen På valg, ønsker genvalg
Palle genvalgt for 1 år
9. VALG AF REVISOR OG REVISORSUPPLEANT
a. Revisor Thorkild Carlsen på valg ønsker genvalg
Thorkild genvalgt for 2 år
b. Revisor Viggo Nielsen ikke på valg,
c. R-Suppleant Ken Normann På valg, ønsker genvalg
Ken genvalgt for 1 år
10. EVENTUELT
Jonny Gajhede spurgte om hvordan det gik med med bebyggelse i forbindelse med nye værnepligtige
Der bygges hvor tennis & floorball banerne var
På græsset hvor signalbanen er, bliver der opstillet beboelse container, da man ikke bliver færdig med byggeriet inden de første værnepligtige kommer.
Det er det eneste vi ved på nuværende
Stadig opfordring til at tage godt imod de nye værnepligtige.
De skal meldes ind i SIF hvis de skal deltage i DMI arrangementer.
Vedrørende cafeteriet er der ikke komme nogen udmelding.
Mia takkede dirigenten for styring af generalforsamlingen og overrakte lidt god vin som tak
Efter generalforsamlingen var der byg selv smørrebrød