Referat fra SIF KBH Generalforsamling 2024

REFERAT FRA SIF KBH GENERALFORSAMLING
Referat i pdf til udskrift


Referat fra SIF KBH Generalforsamling, afholdt d. 31/3 2025 kl. 17:00 ved Center for Sømilitær Teknologi på Holmen.


VELKOMST
Formand for SIF KBH Dimitri Caratzas bød de fremmødte velkommen til dette års ordinære generalforsamling, og gik med det samme over til valg af dirigent.


VALG AF DIRIGENT
SIF KBH formand foreslog Casper Toftgård som dirigent.
Der var ingen andre forslag, hvorfor Casper blev valgt.

Herefter overtog dirigenten styring af generalforsamlingen.

Dirigenten startede med at konstatere at generalforsamlingen var lovligt indvarslet ved opslag på SIF KBH hjemmeside, samt udsendt til alle udvalgsformænd.
Herefter blev det konstateret, at der var fremmødt 18 stemmeberettigede medlemmer, og sidst blev dagsordenen godkendt.
Herefter overlod han ordet til formanden for aflæggelse af beretning.


FORMANDENS BERETNING Dirigenten spurgte herefter om der var spørgsmål til formandens beretning.
Da der ikke var spørgsmål til beretningen blev den godkendt.

Herefter overlod dirigenten ordet til SIF KBH Kasserer til fremlæggelse af regnskabet.


GODKENDELSE AF REGNSKABET
Kasseren måtte oplyse at der endnu ikke forelå et godkendt regnskab, da han endnu ikke havde modtaget regnskaber fra alle SIF KBH udvalgene.
Han opfordree derfor de sidste udvalg til at fremsende deres regnskaber for 2024.

Kasseren kunne dog oplyse, at SIF KBH økonomi ser rimelig ud.
Dette skyldes primært at udvalgene ikke havde anmodet om overfrelse af deres fulde tilskud for 2024.
De har klaret sig med mindre. Dette betød dog også, at SIF KBH ikke havde fået vores fulde SIF tilskud for 2024.
SIF KBH havde derved et mindreforbrug på 16.000 kr, som efterfølgende har kunne tillade SIF at give lidt større tilskud til foreningerne i 2025 end indledningsvis forventet.

Kasseren opfordrede dog stadig udvalgene om at tænke i besparelser, da SIF medlemstal forsat er faldende, hvorved SIF årlige indtægter er faldende.
Dette vil medfører at SIF tilskud til foreningerne vil falde, hvis der skal være balance mellem indtægter og udgifter.

SIF KBH konto aktuelt blevet lukket grundet manglende opdatering i CVR registeret.
Konto genåbnes først når vi får en ny formand på plads og derefter får opdateret CVR registeret og anmeldt den nye SIF KBH bestyrelse til banken.

På opfordring fra generalforsamlingen blev det besluttet at, kasseren får udarbejdet og revideret regnskabet for 2024, hvorefter det fremsendes ved E-mail til alle udvalgsformændene, som efterfølgende godkender det ved anvendelse af funktionen "Svar alle", hvorved alle udvalgsformænd hver især kan se, at der blandt udvalgene er flertal for godkendelsen af regnskabet.

Dirigenten kunne konstatere, at regnskabet naturligvis ikke kunne godkendes, men fastslog at det forventes godkendt af udvalgsformændene ved E-mail godkendelse (Se ovenfor), så snart kasseren får afsluttet regnskabet og udsendt det ved E-mail til udvalgsformændene.


INDKOMNE FORSLAG
Ditmar anmodede om ordet i f.t. udarbejdelse af nye SIF vedtægter.

Baggrunden for dette arbejdet er, at der aktuelt er 5 medlemmer af SIF bestyrelse.
En valgt formand, en valgt kasserer og formændene for de tre foreninger, i alt 5 medlemmer.
Derved er det muligt for SIF formand, SIF kasserer og een forening, at blokere for alle forslag eller gennemføre egne forslag.

For SIF KBH er dette ikke acceptabelt, da dette ikke tilsikre, at det er foreningsmedlemmerne, der bestemmer gennem deres repræsentanter i SIF bestyrelse.

Ændring af dette forhold er der ikke enighed om mellem de tre foreninger, hvilket betyder, at der forsat ikke er enighed om et forslag til nye vedtægter
.
Arbejdet forsætter. SIF KBH har fremsendt forslag til vedtægtsændringer omkring dette forhold.
Nu er det så op til SIF Årsmøde at beslutte hvad der bliver gennemført af ændringer.

Sideløbende er fra nogle ønske om, at de tre foreninger skal aflevere deres kassebeholdning ved årets afslutning og derefter starte et nyt år fra nul.
Dette highlighter problemet omkring, at det enkelte udvalgs økonomi står på flere ben. Hvis de tre foreninger skal aflevere rest kassebeholdning ved årsskiftet, for derved at starte på nul i det nye år, vil det medfører at ingen udvalg vil gøre noget ekstra for at få en bedre økonomi og derved få mulighed for flere aktiviteter for deres medlemmer, da udvalg under de to andre foreninger vil "nasse" på de meget aktive udvalg.

Dirigenten spurgte om der var nogle indkomne forslag, hvorefter Ditmar oplyste, at der var forslag til ændring af SIF KBH vedtægterne § 6.a og 6.b.

§6.a. Teksten "Bestyrelsen består af 1 formand, 1 kasserer og 3 bestyrelsesmedlemmer",
ændres til
"Bestyrelsen består af 1 formand, 1 kasserer og op til 5 bestyrelsesmedlemmer.".

§ 6.b. Teksten
"Formanden og op til 2 bestyrelsesmedlemmer vælges på lige år og kassereren og op til 3 bestyrelsesmedlem vælges på ulige år"
Ændres til
"Formanden og op til 2 bestyrelsesmedlemmer vælges på lige år og kassereren og op 1 bestyrelsesmedlem vælges på ulige år".
Dirigenten spurgte om der var nogle bemærkninger eller indsigelser, hvilket der ikke var, hvorefter forslaget blev vedtaget.


VALG TIL BESTYRELSE OG REVISORER
Formand.
Dimitri Caratzas (ikke på valg). Han ønsker dog ikke at forsætte af personlige årsager, hvorfor bestyrelsen forslå Christian Nielsen som ny formand.
Dirigenten spurgte om der var andre kandidater, hvilket der ikke var.
Christian Nielsen valgt som formand.

Valg af kasserer.
Nuværende kasserer Anker Østrup er på valg for 2 år. Bestyrelsen foreslå genvalg.
Dirigenten spurgte om der var andre kandidater, hvilket der ikke var.
Anker Østrup genvalgt som kasserer.


VALG AF BESTYRELSESMEDLEMMER
A. Lars Lintrup Bach (ikke på valg)

B. Jens Peter Ditmar Andersen (på valg for 2 år). Bestyrelsen foreslår genvalg.
Dirigenten spurgte om der var andre kandidater, hvilket der ikke var.
Jens Peter Ditmar Andersen genvalgt.

C. John Andresen (Ikke på valg).

D. Vacant plads (på valg for 2 år). Bestyrelsen foreslår Niels Mejlhede.
Dirigenten spurgte om der var andre kandidater, hvilket der ikke var.
Niels Meilhede valgt for 2 år.


VALG AF BESTYRELSESSUPPLEANTER
A. Frank Caspersen (Ikke på valg).

B. Per Munch Sørensen (på valg for 2 år).
Bestyrelsen foreslår genvalg.
Dirigenten spurgte om der var andre kandidater, hvilket der ikke var.
Per Munch Sørensen genvalgt.


VALG AF REVISOR OG REVISORSUPPLEANT
A. Revisor Axel Svendsen (Ikke på valg).

B. Revisor Per Jensen (På valg for 2 år).
Bestyrelsen foreslår genvalg.
Dirigenten spurgte om der var andre kandidater, hvilket der ikke var.
Per Jensen genvalgt.

C. Revisorsuppleant.
Søren Munch Madsen (Ikke på valg).


EVENTUELT
Det blev fremført at SIF KBH godt nok hører hjemme på Holmen, men der er færre og færre medlemmer der arbejder på Holmen, siden udflytningen.
Derfor bør indkaldelser til møder og lignende anføre den fulde adresse i indkaldelsen, Bygningsnummer er ikke nok. Flere var ikke 100% sikre på hvor "Center for Sømilitær Teknologi" eller bygning 110 lå.

Herefter takkede den fungerende formand generalforsamlingen for god ro or orden.

Egon Persson påpegede herefter, at han aldring havde deltaget i en generalforsamling i SIF KBH uden at deltagerne afsluttede med et trefoldigt leve for SIF KBH, hvorfor han opfordrede til dette.

Efter et trefoldigt lever for SIF KBH inviterede bestyrelsen på et par stykker smørrebrød og en enkelt øl eller vand.