En beretning om aktiviteter i SIF FRH sportsfiskeriudvalg
BERETNING OM AKTIVITETER I SIF FRH SPORTSFISKERUDVALG

Vi er en forening, der prioriterer sammenholdet omkring vores fælles interesse lystfiskeriet, hvor vi prøver at sprede os over alle de former for fiskeri, der hører under kategorien.

Der er årlige ture til: En gang om året tager vi på en weekendtur, hvor målet kan være elv i Norge, en af de store åer i Danmark, eller en tur til et af de gode kystområder, vi også har i Danmark.
Turer hvor fiskeriet går hånd i hånd med de gode lystfiskerhistorier, der måske er fortalt før, men kun bliver bedre med årene.

I foreningen har vi også rådighed over to mindre både, der står til rådighed for dem der har minimum speedbådscertifikat.

                     
En rigtig god mulighed for at komme ud på vandet og jagte de fisk der er i sæson.
Havet omkring Frederikshavn byder på fiskeri af de fleste arter vi har i Danmark, og især makrelfiskeriet kan være en stor succes fra både mole og båd.

I 2024 startede vi sæsonen med at afholde Lokalmesterskab i Put and Take søen i Serritslev Fiskepark.
En dag med godt vejr og ikke mindst fisk der ville bide på.

Efter en fælles morgenmad, spredte de 10 deltagere sig ud omkring søen, og de 6 timers hård konkurrence gik i gang, men stadig med tid til hyggesnak og lidt drilleri over mistede fisk.

Til frokost blev den medbragte grill tændt, og pølserne blev spist mens fortællingerne om alle de fisk der ikke blev fanget, kørte om bordet.

                     

Efter frokosten fortsatte fiskeriet i et par timer, til vi kunne kåre en sikker vinder og årets P&T lokalmester Erik Rasmussen