SIF FRH SPORTSFISKERI HAR AFHOLDT LOKALMESTERSKAB I PUT & TAKE FISKERI
Søndag den 21/4 startede vi fiskesæsonen op med en tur til Serritslev Fiskepark, hvor vi også fik afholdt vores lokalmesterskab i P&T fiskeri.
Det blev en dag med godt vejr og godt med fisk, hvor de 9 fremmødte fiskere startede med lidt morgenbrød, og derefter gik der ikke lang tid før den første fisk var landet.
Det fortsatte med hug og bid, kun afbrudt af de lækre grillpølser til frokost, og efter 6 timers fiskeri, hvor næsten alle havde fanget noget, kunne vi kåre vinderne af konkurrencen.
Den klare vinder og årets lokalmester, blev Erik Rasmussen med Erik Pedersen, Jørn Leander og Palle Pedersen på de næste pladser.
Så en dejlig dag omkring vandet i rigtig godt selskab, kan kun give forhåbninger om et fantastisk fiskeår, og vi ser frem til årets fisketure i foreningen.