REFERAT AF SIF KBH SKYDNINGS GENERALFORSAMLING AFHOLDT D. 10 MARTS 2024
Referat i pdf til udskrift
Til stede var:
Til SIF KBH SKU årlige udvalgsmøde/generalforsamling var mødt 11 skytter frem, heraf fem fra bestyrelsen samt SIF KBH SKU kritiske revisor.
Øvrige fem var skytter fra SIF KBH SKU.
Følgende agendapunkter blev drøftet og besluttet.
- Valg af dirigent.
- Aflæggelse af beretning og visioner ved formanden.
- Aflæggelse af regnskab.
- Behandling af indkomne forslag.
- Valg af formand og bestyrelse.
- Eventuelt.
Formanden Ken Nielsen startede generalforsamlingen med at byde velkommen og gik til dagsordenens pkt. 1, der var valg af dirigent.
VALG AF DIRIGENT
På formandens forslag blev Henning Grevelund valgt.
Henning startede med at konstatere, om generalforsamlingen var lovligt indkaldt og henviste til SIF KBH SKU vedtægter.
Vedtægterne siger, at indkaldelsen skal ske senest fire uger før generalforsamlingen. Da indkaldelsen blev sendt ud til medlemmerne den 5. februar 2024 og generalforsamlingen blev afholdt den 10. marts var generalforsamlingen således lovligt indkaldt.
AFLÆGGELSE AF BERETNING OG VISIONER VED FORMANDEN
Formanden gik gennem året 2023 aktiviteter, herunder SIF KBH SKU deltagelse i konkurrencer og træning på Nyholm og Kalvebod.
Der blev forbindelse refereret til opsætning af nyt lys på banerne på Nyholm, status på Københavns SkytteCenter irt. leje til Københavns kommune og renoverede pistolbaner.
Under gennemgang af emner på afholdte generalforsamlinger og bestyrelsesmøder blev refereret til SIF og SIF KBH godkendt ansøgning om tildeling af midler til indkøb af to Pardini cal. 0.22 og seks kikerter.
Af øvrige større emner, der var blevet behandlet i 2023 blev nævnt opdatering af SIF KBH SKU hjemmeside, undervisning i DGI IT-system, Indførelse af SKStyring og MobilePay, deltagelse i Finn Sheibys 75 års fødselsdagsjubilæum, drøftelser om mulig donation af Forsvarets SIG P49 Neuhausen, priser på ammunition og forplejning samt orientering af Militærpolitiet København om SIF KBH SKU.
Formanden sluttede årsberetningen med omtale af tabet af Kristen Trap, der gik bort december 2023 på grund af kritisk sygdom. På opfordring fra Henning rejste de fremmødte sig i stilhed til ære for Kristen.
Årsberetning i pdf til udskrift kan hentes her
AFLÆGGELSE AF REGNSKAB
Kassereren Niels Vigsø gennemgik regnskabet, informerede om, at det var blevet revideret af SIF KBH SKU kritiske revisor og sendt og drøftet med SIF KBH.
Regnskabet blev godkendt.
BEHANDLING AF INDKOMNE FORSLAG
Formanden konstaterede, at der ikke var indkommet forslag.
VALG AF FORMAND OG BESTYRELSE
- Nielsen, var på valg og blev genvalgt som formand.
- Hans Nielsen og Arne Karsberg var på valg og blev genvalgt til bestyrelsen.
- Hans stiller atypisk dette år op for et år (og ikke to jf. vedtægter), således at Hans' bestyrelsespost ikke er på valg samme år som formandens. Dette for at undgå at begge evt. aftræder samtidigt ifm. nyvalg af formand og bestyrelse.
- Niels Vigsø, kasserer, Henning Grevelund, kritisk revisor og Christian S. Johansen, bestyrelsesmedlem var ikke på valg
EVENTUELT
Arne Karsberg orienterede bl.a. om, at nyt medlem i SIF KBH SKU, der er Range Officer (RO) i IPSC og Steel Challenge, hvilket i realiteten betyder, at SIF KBH SKU selv kunne opstille bane til konkurrence i SIF KBH SKU regi, såfremt relevant bane kan identificeres.
Yderligere at DMI viser interesse for IPSC og tre SIF KBH SKU skytter deltager i et DMI IPSC arrangement fredag den 15. mart 2024, heriblandt Arne.
Arne overvejer og undersøger muligheden for evt. deltagelse i et RO steel challenge kursus på Bornholm.
Derudover orienterede Arne om muligheder for deltagelse i DGI Storkøbenhavns afholdelse af terrænskydning.
For referat |
Godkendt af |
Ken Nielsen |
Henning Grevelund |
Formand |
Dirigent |