SIF FRH SPORTSFISKERI HAR AFHOLDT LOKALMESTERSKAB I HAVFISKERI

Lokalmesterskabet i Havfiskeri i Sif sportsfiskerudvalg i Frederikshavn var forsøgt afholdt over et par gange.

Men en tidlig søndag morgen i september lykkedes det at sejle ud med skibet Oberon fra Skagen.
Vi var 11 gæve lystfiskere fuld af forventninger, og med godt humør drog vi ud for at finde dette års Lokalmester.

Inden afgang blev der trukket lod om pladserne, og konkurrencereglerne blev ridset op.
Det stod hurtigt klart for de nye deltagere, at det giver flest point at fiske efter flest arter. Antal fisk og vægten spiller dog også ind.

Under turen var der lidt dønninger fra dagen før, og vinden var let til frisk, men dog uden nogle blev utilpas.
Det blev en dejlig dag, og frokosten blev nydt på dækket, imens man nysgerrigt inspicerede de andres fangster.

Dagen blev afsluttet med præmieoverrækkelse og resultatet af konkurrencen blev som følger:

  1. Førstepladsen gik til Palle Pedersen med 180 point

  2. Skarpt forfulgt af Peter Johansen med 155,50 point

  3. Paw Nielsen tog trediepladsen med 134 point


Paw tog også præmien for største fisk en flot torsk på 2 kg.

Stort TILLYKKE til jer

På bestyrelsens vegne
Pia Grøndahl