SEJLBÅDENE I VINTERHI OG REPORTAGE FRA STANDERSTRYGNING

I løbet af torsdag d. 6. og fredag d. 7. oktober blev masterne afmonteret, sejlbådene ilandtaget, renset og vasket i bunden.
Skippier, Ynglinge og REGULUS blev monteret med vinterpresenninger, så de nu er klar til at imødegå vintervejret.
CHACA mangler stadig at få tømt vandtanke, vinterkonserveret motor og påmonteret vinterpresenning.

Arbejdet blev udført af ganske få medlemmer, som kan betegnes som Tordenskiolds Soldater og et større engagemnet fra flere medlemmer er ønskelig til disse nødvendige arbejdsopgaver, så sejlklubben kan fungere.

BÅDENE ER I VINTERHI
      
CHACA er dog ikke helt klar

STANDERSTRYGNING
På en kølig og blæsende fredag eftermiddag blev standerstrygningen i sejlklubben afholdt.

Formanden Jens takkede for en god sæson, hvor han nævnte fremmødet på tirsdage og onsdage til klubdagene.
Desuden fremhævede han, at klubben igen i år havde gennemført teoriundervisning til duelighedsbevis, samt at der havde været afholdt to gode klubture til henholdvis Flakfortet og Landskrona.

Klubben havde igen været arrangør af og gennemført et vellykket Forsvarsmesterskab i sejlsport. Dette efter mesterskaberne i to år havde været aflyst på grund af covid.

      

Herefter blev standerne nedhalet, og de fremmødte gik til pølserne med tilhørende vådt til ganen.