SIF ÅRHUS GOLFUDVALG ER I SVING
SIF ÅRH golfudvalg er i sving og sæsonen er kommet godt og koldt fra start. Vi har allerede afviklet 2 ½ turnering.
En halv turnering på Lyngbygaard Golf i hagl og på hvide baner
Vi lagde ud med at holde en turnering på Lyngbygaard Golf som dog blev afbrudt halvvejs, da det begyndte at hagle så meget, at greens blev helt hvide og bolden ikke kunne trille.
Alle fik dog spillet ni huller, så vi kunne kåre en vinder.
Turnering på Aarhus Golf Klubs baner
Meget bedre blev vejret, da vi var på besøg i Aarhus Golf Club og vi kom godt igennem alle 18 huller og kunne fejre vinderen på det 19. hul, som bekendt hedder Unico.
Banen var dog præget af det kolde og tørre forår, så især greens var for dårlige og bolden hoppede mere end den trillede. Men vi havde alle de samme forhold, så nogen var bare bedre end andre.
Turnering på Langesø Golf, Fyn
Sidst vi var på banen, var vi taget længere væk; nemlig til Fyn og en gemt perle: Langesø Golf.
En flot kuperet bane, som var lagt ind i skoven og som krævede sin mand/kvinde at placere boldene perfekt til det næste slag.
Der var et hyggeligt klubliv, som vi mødte både på banen og da vi efterfølgende kølede af inden vi skulle hjem.
Vi bliver nok aldrig helt tilfredse for på Langesø havde det regnet en del i dagene før vi kom, så der var meget mudret på flere af hullerne.
Men det er jo fantastisk at have en undskyldning, når spillet ikke helt går som man forventer.
Næste turnering er Grundlovsdag
Næste gang vi mødes bliver Grundlovsdag, hvor vi afholder den traditionsrige Grundlovsturnering på Himmerlands fantastiske bane. I SIF Aarhus kommer vi rundt i landet
FORE!