VEDTÆGTER FOR SØVÆRNETS IDRÆTSFORENING AARHUS
SIF AARHUS vedtægter i pdf format til udskrift (åbner på ny side)


§ 1 Navn og hjemsted
Foreningens navn er Søværnets Idrætsforening Aarhus (SIF ÅRH) og har hjemsted i Aarhus.
SIF ÅRH er medlem af Søværnets Idrætsfællesskab (SIF) og respekterer samt tilslutter sig SIF vedtægter. SIF ÅRH er medlem af Dansk Militært Idrætsforbund (DMI) og derved tilknyttet Danmarks idrætsforbund (DIF).

§ 2 Formål
Idrætsforeningens formål er at fremme interessen for den frivillige idræt inden for Forsvarsministeriets område gennem idræts- og socialt virke, at skabe rammer for udfordring og fællesskab for foreningens medlemmer.

§ 3 Medlemmer af foreningen
  1. SIF ÅRH dækker SIF medlemmer syd for Limfjorden og vest for Lillebælt. Foreningens medlemmer oppebærer medlemskab via deres folkeregisteradresse.
  2. Som ordinære medlemmer i foreningen kan følgende personelkategorier optages:
    1. Personel med ansættelse samt frivillige under Forsvarsministeriets område.
    2. Værnepligtigt personel.
    3. Personel afskediget fra Forsvarsministeriets område.
    4. Ansatte under civil udbyder på Forsvarsministeriets etablissementer
  3. Som ordinære medlemmer kan optages pårørende til de i punkt c anførte personelgrupper. Ved pårørende forstås i denne sammenhæng ægtefælle/samlever og disses børn.
  4. Som ekstraordinære medlemmer kan optages personer, der ikke umiddelbart kan henføres til punkterne c eller d, efter bestyrelsens godkendelse.
  5. Ekstraordinære medlemmer kan ikke deltage i DMI forbundsmesterskaber.


§ 4 Indmeldelse/udmeldelse af foreningen
  1. Indmeldelse eller ændring af medlemsstatus sker via SIF hjemmeside alternativt via SIF ÅRH. Nye medlemmer modtager et velkomstbrev fra SIF sekretariat, foreningsvedtægter samt medlemsbevis.
  2. Udmeldelse sker skriftligt og regnes tre måneder fra den 1. i den nærmest efter udmeldelsen følgende måned.


§ 5 Ledelse for foreningen
  1. Foreningens generalforsamling er foreningens øverste ledelse.
    Foreningens bestyrelse består af en formand, en kasserer og op til fem bestyrelsesmedlemmer.
    Bestyrelsen afholder bestyrelsesmøder når formanden eller to bestyrelsesmedlemmer har ønske derom.
  2. Formanden og op til to bestyrelsesmedlemmer tilstræbes valgt på lige år og kassereren og op til tre bestyrelsesmedlemmer vælges på ulige år.
    Derudover vælges op til to suppleanter og to kritiske revisorer samt en revisorsuppleant. Alle vælges for to år.
    Alle myndige medlemmer af foreningen er valgbare til bestyrelses- og suppleantposter, samt revisionsposter.
  3. Hvert år og senest fire uger før SIF årsmøde, afholder SIF ÅRH generalforsamling med følgende dagsorden:
    1. Valg af dirigent
    2. Aflæggelse af beretning og visioner ved formanden
    3. Godkendelse af regnskab
    4. Orientering om SIF og foreningens budget
    5. Behandling af indkomne forslag
    6. Valg af formand
    7. Valg af kasserer
    8. Valg af bestyrelse og suppleanter
    9. Valg af revisor og revisorsuppleant
    10. Eventuelt
  4. Stemmeberettigede ved foreningens generalforsamling er alle myndige medlemmer.
  5. Forslag til behandling skal indsendes senest en måned inden generalforsamling. Forslag skal udsendes mindst to uger før generalforsamlingen til aktivitetsudvalgsformænd samt offentliggøres på SIF Hjemmeside
  6. Bestyrelsen kan indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, når den skønner det nødvendigt i f.t. den ordinære generalforsamlings beslutninger omkring vedtagende forslag samt valg.
  7. Bestyrelsen leder foreningens anliggender mellem to generalforsamlinger og er ansvarlig for foreningens midler samt fordeling af kontingent til aktivitetsudvalgene.
  8. Bestyrelsen er endvidere ansvarlig over for generalforsamlingen og skal i så vid udstrækning som muligt, holde aktivitetsudvalgene underrettet om foreningens anliggender.
  9. Bestyrelsen afholder bestyrelsesmøder så ofte formanden eller mindst to bestyrelsesmedlemmer finder det nødvendigt. Møderne sammenkaldes af formanden og ledes af denne.
  10. Bestyrelsen træffer sine beslutninger ved almindeligt stemmeflertal, men er kun beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af bestyrelsen er til stede. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.
  11. Bestyrelsen indstiller til hædersbevisninger og gaver til medlemmer og andre personer, der har ydet foreningen væsentlige tjenester eller har gjort sig særlig bemærket på det idrætslige område. Disse indstillinger afgøres af SIF
  12. Ved bestyrelsesmøder tages beslutningsreferat, i hvilket ethvert bestyrelsesmedlem har ret til at forlange sin afstemning indført ledsaget af en kort motivering.
  13. Bestyrelsesreferater udsendes på mail senest fem dage efter mødets afholdelse til godkendelse, og hvis der ikke er kommet indsigelser inden 14 dage er referatet godkendt.
  14. Formanden repræsenterer i almindelighed foreningen udadtil, og har bemyndigelse til, når foreningens interesser kræver det, at handle på bestyrelsens vegne.
    Formanden skal senest på førstkommende bestyrelsesmøde orientere bestyrelsen om sine dispositioner.


§ 6 Tegningsret for foreningen
  1. Foreningen tegnes af formanden sammen med kassereren.
  2. Bestyrelsen kan meddeles fuldmagt.


§ 7 Idrætsudvalg
  1. Der kan med bestyrelsens godkendelse oprettes idrætsudvalg.
    Udvalget organiserer sig med en bestyrelse med mindst tre medlemmer: En formand, en kasserer og et bestyrelsesmedlem.
    Bestyrelsen organiserer og leder idrætten i f.t. en vedtaget forretningsorden eller vedtægter, som skal godkendes af SIF ÅRH. Udvalget afholder årsmøde inden SIF ÅRH generalforsamling gennemføres.
    Udvalgets økonomi består af kontingenttilskud fra SIF ÅRH, udvalgskontingent og deltagerbetalinger.
    Udvalget indsender budgetønsker for næste år ultimo oktober, samt et underskrevet driftsregnskab ved regnskabsårets afslutning sammen med opdateret medlemsliste.
  2. Oprettes et skydeudvalg skal dette have selvstændige vedtægter jf. gældende lovgivning i f.t. våbenpåtegning.


§ 8 Foreningens regnskab og økonomi
  1. Regnskabsåret følger kalenderåret.
  2. Regnskabet affattes i klar og tydelig form og afleveres af kassereren til kritisk revision inden d. 31. januar det efterfølgende år og skal være vedlagt attesterede bilag, bankopgørelser m.v.
  3. Revisionen skal være tilendebragt så betids, at en trykt regnskabsoversigt med revisorers og foreningsbestyrelsens underskrift, kan udsendes sammen med indkaldelsen til generalforsamling.
  4. SIF ÅRH kasserer indsender budgetforslag til SIF kasserer inden 1. november.
    SIF kasseren indkalder til budgetmøde til afvikling senest 1. december, hvor budgettet for det kommende år bliver sammenfattet.
    SIF bestyrelse kan deltage i mødet.
    Endelig godkendelse sker på SIF bestyrelsesmøde. Bestyrelsesmødet skal være afviklet inden 10. december.
  5. Kasseren indsender regnskab til SIF efter endt revision.


§ 9 Foreningens revision
  1. Regnskab kan revideres af et registreret/statsautoriseret revisionsfirma.
  2. Til kritisk revision af foreningens regnskaber, eftersyn af kassebeholdning m.m. vælges på ordinær generalforsamling to revisorer for to år, således, at en afgår hvert år. Genvalg kan finde sted.
    Revisorerne og bestyrelsen skal have mulighed for til enhver tid have uhindret adgang til at efterse foreningens regnskaber og kassebeholdning m.m.
    Samtidig med valg af revisor vælges hvert år en revisorsuppleant.
  3. Foreningens revision og foreningsbestyrelsen skal til enhver tid have mulighed for uhindret adgang til at efterse foreningens regnskab og kassebeholdning m.m.

§ 10 Eksklusion / karantæne
  1. Foreningens bestyrelse kan, når den skønner det nødvendigt af hensyn til foreningens om-dømme eller tarv, ekskludere et medlem. Den ekskluderede har ret til at få sin sag for på førstkommende generalforsamling, men ønsket om dette har ikke opsættende virkning.
  2. Foreningen orienterer SIF formanden om eksklusion, samt om medlemmer, der som repræsen-tanter for foreningen, idømmes karantæne af et andet forbund.

§ 11 Indskud og kontingenter
  1. Foreningens midler tilvejebringes ved kontingentopkrævning fastsat på SIF årsmøde.
    Kontingent kan for tjenestegørende opkræves ved løntræk, øvrige indbetaler vha. bankoverførsel.

§ 12 Vedtægtsændringer
Foreningens vedtægter kan kun ændres på en generalforsamling og kun såfremt mindst 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede stemmer der for.
Foreningen skal respektere og tilslutte sig SIF vedtægter.

§ 13 Opløsning af foreningen
Foreningen kan kun opløses på en generalforsamling såfremt ¾ af de fremmødte stemmeberettigede stemmer derfor.
Afstemningen skal foregå skriftligt.
Evt. aktiver skal i så fald overføres til SIF.


Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling d. 14. december 2020.
Jan Bøcker Johansen Formand